Tag Archives: iPhone

Apple har i dag lanceret iPhone 3G, og den kommer til Danmark 11. juli. Læs mere her.

Så er det i dag at Apples Worldwide Developers Conference (WWDC) starter i San Francisco, og desværre er jeg ikke derovre i år :-(

Rygterne har som sædvanligt været mange, men mon ikke at det er rimeligt sikkert at vi ser en ny iPhone? WWDC kommer under alle omstændigheder til at koncentrere sig meget om udvikling af programmer til iPhone.

Et andet rygte, som er dukket op her kort tid før WWDC starter, er Snow Leopard.

Snow Leopard skulle være næste version af Mac OS X – altså 10.6 – men som navnet også antyder er det ikke så forskelligt fra Leopard (10.5).

Hovedsageligt skulle Snow Leopard dreje sig om at forbedre det eksisterende OS X i stedet for at proppe en masse nye funktioner, der så virker mere eller mindre korrekt. Derudover bliver (hvis det er sandt) det et farvel til PowerPC og måske også 32-bit Intel, men det virker lidt drastisk at droppe 32-bit Intel, da de maskiner ikke ligefrem har nået pensionsalderen endnu.

Men lad os se fra i aften kl. 19.00 dansk tid, og i mellemtiden kan du læse lidt om John Grubers tanker omkring Snow Leopard.

I øvrigt ser det ud til at Apple dropper Mac foran OS X og kalder de to udgaver af systemet for OS X iPhone og OS X Leopard.

TeliaSonera har her til morgen meddelt at de har indgået en aftale med Apple om at sælge iPhone i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen senere i år.