Tags
a
Arkiver
- december 2008 (1)
- november 2008 (2)
- juni 2008 (3)
- maj 2008 (1)
- april 2008 (6)
- marts 2008 (2)
Månedlige arkiver: april 2008
Det er kort tid mellem firmwareopdateringerne til Playstation 3 for tiden, og v2.30 er netop frigivet.
Udover en ny Playstation Store indeholder opdateringen også dekodning af lydformaterne DTS-HD Master Audio og DTS-HD High Resolution Audio, så nu kan Playstation 3 håndtere samtlige lydformater, der bruges på Blu-ray, men det kræver at man har en forstærker der kan modtage flerkanals PCM lyd gennem HDMI.
Jeg har netop installeret den danske version af Microsoft Office 2008 på en bekendts MacBook, og godt nok kiggede jeg ikke så meget på programmet, men jeg stødte dog under installationen på en “oversættelse”, der fik mig til at tænke på om resten af programmets oversættelse er af samme kvalitet.
Oversættelsen var Forankringsikoner, og prøv at gæt hvad det er en oversættelse af.
I øvrigt har Microsoft endnu ikke fundet ud af, at Mac OS X programmer kan understøtte flere sprog i samme program, så selv om den danske version kommer sammen med norsk og finsk, er det tre separate installationer.
Nu har Mac OS X selvfølgelig også “kun” eksisteret i 7 år (endnu længere som udviklerudgave), så måske næste version af Office kan begynde at udnytte sådanne funktioner
Pioneer har netop annonceret deres europæiske 2008 setup, der som noget nyt nu også inkluderer LCD tv og en projektor.
Et samarbejde med Sharp betyder at Pioneer lancerer tre LCD tv i 32″, 37″ og 46″, og plasma er nu kun i 50″ og 60″. Deres nye D-ILA projektor kan håndtere størrelser fra 60″ – 200″, og hele deres sortiment er Full HD (1920 x 1080) med avancerede kalibreringsmuligheder.
Dette bliver i øvrigt sidste årgang med egne plasmapaneler, da Pioneer fra næste år vil få produceret paneler hos Matsushita (Panasonic).
Læs mere her.
TDC har netop lanceret PLAY, hvor man som TDC eller YouSee kunde med et af de understøttede abonnementer “gratis” kan hente lige så meget musik, som man ønsker, og indtil videre har TDC indgået aftale med EMI, SONY BMG og Warner Music Group samt nogle uafhængige danske pladeselskaber.
I realiteten er PLAY dog ikke specielt meget anderledes end de abonnementsformer, der eksisterer/har eksisteret i andre lande (f.eks. den lovlige udgave af Napster), og opsiger man sit TDC/YouSee abonnement, kan man da heller ikke længere afspille musikken.
Endnu værre er det, at musikken ikke kan overføres til iPod eller anden MP3 afspiller, og man kan heller ikke brænde det ned på cd (hvilket ikke er unormalt for denne type abonnement). Man er altså låst til at høre musikken fra sin Windows computer (der understøttes ikke andre platforme) i WMA (192 kbit/s) eller på sin mobil i AAC/AAC+ (48 kbit/s).
Hvis Apple, som rygterne siger, overvejer lignende tiltag, håber jeg inderligt at det bliver med færre begrænsninger.