Radio- og tv-nævnet har i dag offentliggjort hvem de har valgt som kommerciel gatekeeper på DTT nettet, og det blev svenske Boxer, der skal starte med at sende 1. november 2009 fra de tre tilgængelige MUX.
Boxer fik 18 point ud fra nævnets opstillede karakterskala, mens de to andre ansøgere, Danmarks TV (MTG) og DDTV (Telenor), fik henholdsvis 12 og 11 point.
Det er planen at Boxer vil udbyde 29 kanaler opdelt i 16 forskellige pakker med en gennemsnitlig pris på kr. 17,12 pr. kanal. Reelle HDTV kanaler er der ikke planer om, men Boxer vil benytte HDTV ved udsendelse af store events, som OL, fodboldslutrunder, royale begivenheder m.m.
I mine øjne lyder 29 kanaler af meget fordelt på tre MUX, og selv med MPEG-4 (h.264) komprimering bliver der nok næppe tale om kanaler i høj signalkvalitet på DTT nettet.
Læs Radio- og tv-nævnets afgørelse, og se evt. også Boxers svenske hjemmeside.