I dag var så dagen, hvor anden test i rækken blev taget (og bestået), og jeg kan derfor kalde mig Apple Certified Technical Coordinator 10.5 (ACTC).

Men jeg er ikke i mål endnu, da jeg mangler at tage tre tests før jeg kan kalde mig Apple Certified System Administrator 10.5 (ACSA).

Jeg har lige oplevet noget meget underligt med en gammel iMac G5:

Vi har haft den nævnte iMac G5 med på Bogforum, hvor den har fungeret som webkiosk, så folk kunne besøge vores hjemmeside, og det er forløbet fint.

Strømmen er så blevet taget fra den – ikke noget med at lukke pænt ned her åbenbart ;) – og den har stået pakket ned i en kasse på et kontor i en god uges tid, uden nogen som helst form for strøm tilsluttet.

I dag sætter jeg den så op, hvor den normalt hører til, og jeg tilslutter strømkabel samt trykker på power-knappen for at tænde den, hvorefter jeg selvfølgelig forventer at den starter pænt op.

MEN, i stedet for at starte normalt op, vågner den fra dvale!!

Websiden den har stået på, da den blev slukket, dukker op på skærmen, og iMac’en virker som om intet var sket.

Jeg logger ud som kioskbrugeren og logger ind som administrator for at tjekke uptime, og den er såmænd godt 10 dage!?!?!

Hvordan kan det ske?

Hvis nogen har en forklaring, så skriv endelig.

Så er jeg endelig kommet i gang med de officielle certificeringer man nu kan få på Mac OS X området, og i dag blev første test taget, så jeg nu er Apple Certified Support Professional 10.5 (ACSP).

Næste test bliver til Apple Certified Technical Coordinator 10.5 (ACTC), og så er der tre test tilbage før jeg forhåbentligt kan kalde med Apple Certifed System Administrator 10.5 (ACSA) – lige i tide til at blive opdateret til 10.6 ;-)

Som rygtet annoncerede Apple i går næste version af Mac OS X, nemlig Mac OS X Snow Leopard, men der blev ikke sagt meget om den andet end at den forventes at blive frigivet om et års tid.

Navnet lægger sig også tæt op af Leopard, som den eksisterende version jo hedder, og det er ifølge de eksisterende oplysninger også mest under hjelmen at ændringerne sker med en masse optimeringer.

Det ser også ud til at Apple vil gå mere efter business segmentet end før, og please Apple, lad det også betyde at I vil understøtte den forrige version af Mac OS X på ny hardware!

I dag kan f.eks. en ny MacBook kun køre Mac OS X Leopard, og det er et problem for f.eks. os på arbejde, der stadigvæk kører Tiger pga. de fejl der stadigvæk er i Leopard klient og server.

Læs lidt mere om Mac OS X Snow Leopard og Mac OS X Server Snow Leopard.

Apple har i dag lanceret iPhone 3G, og den kommer til Danmark 11. juli. Læs mere her.

Så er det i dag at Apples Worldwide Developers Conference (WWDC) starter i San Francisco, og desværre er jeg ikke derovre i år :-(

Rygterne har som sædvanligt været mange, men mon ikke at det er rimeligt sikkert at vi ser en ny iPhone? WWDC kommer under alle omstændigheder til at koncentrere sig meget om udvikling af programmer til iPhone.

Et andet rygte, som er dukket op her kort tid før WWDC starter, er Snow Leopard.

Snow Leopard skulle være næste version af Mac OS X – altså 10.6 – men som navnet også antyder er det ikke så forskelligt fra Leopard (10.5).

Hovedsageligt skulle Snow Leopard dreje sig om at forbedre det eksisterende OS X i stedet for at proppe en masse nye funktioner, der så virker mere eller mindre korrekt. Derudover bliver (hvis det er sandt) det et farvel til PowerPC og måske også 32-bit Intel, men det virker lidt drastisk at droppe 32-bit Intel, da de maskiner ikke ligefrem har nået pensionsalderen endnu.

Men lad os se fra i aften kl. 19.00 dansk tid, og i mellemtiden kan du læse lidt om John Grubers tanker omkring Snow Leopard.

I øvrigt ser det ud til at Apple dropper Mac foran OS X og kalder de to udgaver af systemet for OS X iPhone og OS X Leopard.

TeliaSonera har her til morgen meddelt at de har indgået en aftale med Apple om at sælge iPhone i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen senere i år.

Så er Paramount tilbage på Blu-ray vognen efter at have været HD DVD eksklusive i en kort periode.

Læs mere her og her.

Universal Studios, der lige fra starten stod bag HD DVD og ikke udgav film til Blu-ray, er nu endelig hoppet på Blu-ray vognen efter HD DVDs død.

De starter med Doomsday til sommer og planlægger at udgive omkring 40 film på Blu-ray i 2008.

Læs mere her.

Det er kort tid mellem firmwareopdateringerne til Playstation 3 for tiden, og v2.30 er netop frigivet.

Udover en ny Playstation Store indeholder opdateringen også dekodning af lydformaterne DTS-HD Master Audio og DTS-HD High Resolution Audio, så nu kan Playstation 3 håndtere samtlige lydformater, der bruges på Blu-ray, men det kræver at man har en forstærker der kan modtage flerkanals PCM lyd gennem HDMI.